Sådan betaler du

Du kan betale på følgende måder på koekkenmagasinet.dk:

  1. Betalings- eller kreditkort
  2. Mobile Pay
  3. Bankoverførsel

Du vælger, hvordan du ønsker at betale, på bestillingssiden. Nedenfor gennemgås det, hvordan betalingen gennemføres for hver enkelt betalingsform.

 

Betaling via Betalings- eller kreditkort

Hvis du på bestillingssiden vælger betaling med betalings- eller kreditkort (punktet "Kortbetaling og Mobile Pay"), åbner et betalingsvindue, når du på bestillingssiden klikker på knappen ”Godkend og betal”.

I betalingsvinduet vælger du først, om du ønsker at betale med et af de viste betalings-/kreditkort, eller om du vil betale med Mobile Pay:

Valg af betalingsform

 

Vælger du betaling med betalings-/kreditkort (Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Debit, VISA Electron, VPay, Mastercard og Maestro), skal du på næste side indtaste kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre på kortet. Du kan få hjælp til de enkelte felter ved at holde musen hen over det lille ”i” der vises efter hvert felt:

Indtastning af betalingsdata

Når du har udfyldt alle felter, klikker du på knappen ”Godkend og betal” for at afslutte betalingen. Herefter forsvinder betalingsvinduet igen, og du kommer tilbage til en bekræftelsesside på koekkenmagasinet.dk, hvor du kan se og eventuelt udskrive din ordre. Betaler du med Visa eller MasterCard så vær opmærksom på, at vi benytter sikkerhedsløsningen 3D Secure, som betyder, at du ofte også vil skulle indtaste en engangskode, som du modtager på din mobil. Se meget mere 3D Secure længere nede på denne side.

Selv om du nu har godkendt betalingen, hæver vi altid først betalingen, når vi sender de varer, du har bestilt.

Vi benytter betalingssystemet ePay til at håndtere vores betalinger. ePay er et godkendt og sikkert betalingssystem, og dine betalingsoplysninger sendes via en krypteret forbindelse. Det kan du også få bekræftet ved at klikke på det gule hængelås-ikon i nederste højre hjørne af betalingsvinduet.

 

Betaling via Mobile Pay

Hvis du ønsker at betale med Mobile Pay, skal du på bestillingssiden vælge betalingsformen "Kortbetaling og Mobile Pay". Når du gør det og efterfølgende klikker på knappen ”Godkend og betal” nederst til højre, åbner først et betalingsvindue, hvor du så skal vælge Mobile Pay som betalingsform. 

Derefter skal du gøre følgende:

  1. Indtast dit eget mobiltelefonnummer i feltet i betalingsvinduet
  2. Tryk på "Fortsæt betalingen" i betalingsvinduet
  3. Godkend betalingen på din mobiltelefon i Mobile Pay app'en

Herunder ser du skærmbilleder af de tre steps.

Mobile Pay trin 1 Mobile Pay trin 2 Mobile Pay trin 3

 

Betaling via bankoverførsel

Vælger du på bestillingssiden at betale via en bankoverførsel, skal du hurtigst muligt efter at have gennemført bestillingen overføre pengene til vores konto i Nykredit Bank. Kontonummeret fremgår af den kvittering og ordrebekræftelse, som du modtager efter købet.

Vi beder dig henvise til dit bestillingsnummer i forbindelse med overførslen.

Ved betaling via bankoverførsel sender vi normalt først varerne, når pengene er gået ind på vores konto.

 

Om 3D Secure

Verified by Visa / MasterCard Secure Code

Hvad er 3D Secure?
3D Secure er en ekstra sikkerhedsmekanisme, som beskytter både dig og os mod, at nogen misbruger dit kreditkort.

3D Secure er en fællesbetegnelse for de sikkerhedsfunktioner henholdsvis Visa og MasterCard benytter. Visa kalder deres version ”Verified by Visa”, og MasterCard kalder deres ”MasterCard Secure Code”.

Du vil ofte, men ikke altid støde på 3D Secure i netbutikker, hvis du betaler med VISA eller MasterCard.



Hvordan fungerer 3D Secure?
I praksis betyder 3D Secure blot, at du i forbindelse med en betaling med et Visa eller MasterCard bliver bedt om at bekræfte, at det er dig selv, der er ved at foretage betalingen. Det gør du, ved at du modtager en engangskode på din mobiltelefon, som du så indtaster i pop-up vinduet på siden.

Det er ikke alle betalinger, der kræver 3D Secure godkendelse. Hvis dette trin ikke er nødvendigt, bliver du blot ikke præsenteret for dette ekstra led i betalingen.



Jeg kan ikke få 3D Secure til at virke, hvad gør jeg?
Virker 3D Secure ikke, kan det skyldes, at du aldrig før har haft brug for 3D Secure og derfor ikke er tilmeldt. I så fald får du automatisk mulighed for at tilmelde dig i betalingsforløbet. Du kan også altid tilmelde dig Secure 3D hos Nets.

Har du skiftet mobiltelefonnummer, så du ikke længere kan modtage engangskoderne, får du også automatisk mulighed for at ændre dette i betalingsforløbet, og ellers kan du også altid gøre det via linket ovenfor.



Hvordan tilmelder jeg mig 3D Secure?
Er du ikke allerede tilmeldt 3D Secure, får du mulighed for at tilmelde dig i betalingsforløbet. Du gennemfører blot købet og betalingen, hvorefter du automatisk bliver bedt om at tilmelde dig 3D Secure.
Tilmeldingen er en éngangsaffære, som blot kræver, at du har dit NemID hos dig. Du vil blive bedt om at bekræfte din identitet med NemID og derefter oplyse det mobiltelefonnummer, som du ønsker at bruge til at godkende fremtidige 3D Secure betalinger.

Nedenfor viser vi dig en gennemgang af de skridt, du skal igennem for at tilmelde dig:

Er du ikke tilmeldt 3D Secure på det kreditkort, du har betalt med, præsenteres du for dette vindue efter af have indtastet dine betalingsoplysninger:


Når du i billedet ovenfor klikker på "Næste", skal du logge ind med NemID:


Når du har logget ind med NemID, indtaster du det mobiltelefonnummer, du vil tilknytte til kortet:


Du skal nu indtaste dit brugernavn og adgangskode til dit NemID efterfulgt af en nøglekode fra dit NemID nøglekort:


Til sidst bekræfter du det igangværende køb og afslutter tilmeldingen:


Dit køb er herefter gennemført, og fremover behøver du blot indtaste den engangskode, du modtager på din mobiltelefon, når du foretager et køb i en webshop, der benytter 3D Secure.



Hvor finder jeg yderligere information om 3D Secure?
Hvis du har spørgsmål til eller problemer med brugen af 3D Secure, så kontakt os gerne. Du finder vores kontaktoplysninger nederst på alle sider.

På Nets’ hjemmeside, kan du også få svar på mange spørgsmål omkring 3D Secure.