Bestillingssiden

På bestillingssiden indtaster du leveringsoplysninger, leveringsform og betalingsform, ligesom du kan tilknytte en kommentar til din bestilling og tilmelde dig vores nyhedsbrev. Du kan også stadig nå at ændre indholdet i din indkøbskurv. Nedenfor gennemgås de enkelte punkter hver for sig:

 

Bestillingssiden

 

Navn og adresse

Har du tidligere registreret dig som kunde hos os, klikker du blot på linket ”Allerede oprettet som kunde? Log ind her”, så udfyldes felterne automatisk med dine kontaktoplysninger.

Er du ny kunde, eller har du ikke tidligere registreret dig som kunde, udfylder du blot navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Telefonnummeret bruger vi kun til at sende dig track & trace oplysninger på SMS, så du kan følge leveringen, eller hvis vi har spørgsmål til din ordre.

Ønsker du samtidig at oprette dig som kunde (gør det muligt at se alle dine bestillinger, oprette en ønskeseddel mv.), sætter du hak i feltet ”Opret en brugerkonto” og indtaster et selvvalgt kodeord.

Skal din bestilling leveres på en anden adresse end din egen (f.eks. på din arbejdsplads), har du mulighed for at indtaste en anden leveringsadresse. I så fald fjerner du blot hakket i feltet ”Levering til denne adresse”, og så får du mulighed for at indtaste en anden leveringsadresse. Ønsker du pakken leveret til et posthus, en pakkeboks eller et andet postafhentningssted, behøver du ikke indtaste en anden leveringsadresse under navn og adresse. I så fald vælger du blot det ønskede afhentningssted under næste punkt, hvor du vælger leveringsform.

 

Vælg levering

Du kan vælge mellem levering til ”posthus/pakkeboks”, ”privatadresse”, "firmaadresse" eller "afhentning i butik" .

Vælger du levering til posthus/pakkeboks, indtaster du blot postnummeret på det område, hvor du ønsker at afhente din pakke og trykker søg. Derefter åbner et vindue, hvor du kan vælge mellem alle de afhentningssteder, der findes i det pågældende område. Klik på det ønskede afhentningssted og tryk på knappen "Vælg". 

Vælger du "afhentning i butik", bliver varen sat til side til dig, så du kan afhente den i vores butik på H.C. Ørsteds Vej 11 B, 1879 Frederiksberg C. Vores åbningstider er mandag til fredag fra 10.00-17.30.

 

Vælg betaling

Som privatperson kan du vælge mellem to betalingsmuligheder: betalings-/kreditkort eller bankoverførsel.

Vælger du at betale via en bankoverførsel, er din ordre gennemført, når du har klikket på knappen ”Godkend og betal”.

Vælger du at betale med betalings- eller kreditkort, åbner der et betalingsvindue i form at et pop-up vindue, når du klikker på ”Godkend og betal”.

Handler du som virksomhed eller offentlig myndighed, og har du et EAN-nummer, kan du også vælge betalingsformen "EAN". Selve EAN-nummeret indtaster du i venstre kolonne i feltet "EAN-nummer". Din ordre er gennemført, når du har klikket på knappen "Godkend og betal". Virksomheden/myndigheden får herefter en elektronisk faktura tilsendt, som betales via bankoverførsel.

 

Din bestilling

Her ser du igen en oversigt over, hvad du er ved at bestille, samt totalprisen for din ordre inklusiv moms og eventuelle leveringsomkostninger. Hvis du vil ændre antallet af en vare, kan du klikke på plus eller minus tegnet. Hvis du vil slette en vare, kan du klikke på skraldespandsikonet. Bestillingsoversigten opdateres automatisk.

Har du en kommentar til ordren, f.eks. vedrørende levering eller indpakning, så kan du skrive det i kommentarfeltet.

Ønsker du at indløse et gavekort, kan du indtaste gavekortkoden i feltet "Gavekort" og derefter trykke på knappen "Anvend kupon". Så trækkes beløbet på dit gavekort fra i den pris, du skal betale.

Hvis du kunne tænke dig at modtage nyheder og gode tilbud fra os, har du mulighed for at sætte kryds i feltet "Få nyheder og gode tilbud på e-mail" lige under knappen "Godkend og betal".

Når alt er, som det skal være, klikker du af, at du har set/accepterer vilkårene og klikker på knappen ”Godkend og betal”.

Valgte du at betale via bankoverførsel, er din ordre herefter gennemført, og du får vist en kvitteringsside.

Valgte du at betale med betalings- eller kreditkort, åbner der nu et betalingsvindue i form af et pop-up vindue, hvor du indtaster dine betalingsoplysninger.